Fremkomsten af nye keramiske skæreværktøjer repræsenterer en teknologisk revolution, der markerer første gang, menneskeheden har revolutioneret bearbejdning gennem anvendelse af keramiske materialer. Allerede i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte Tyskland og Storbritannien at søge at erstatte traditionelle kulstofværktøjsstålværktøjer med keramiske skæreværktøjer. Keramiske materialer er på grund af deres høje hårdhed og høje-temperaturbestandighed blevet en ny generation af værktøjsmaterialer. Keramik er dog også begrænset af deres velkendte-skørhed. Derfor er det at overvinde skørheden af keramiske skærende værktøjer og forbedre deres sejhed blevet et stort forskningsemne for keramiske skærende værktøjer i løbet af det sidste århundrede. Anvendelsesområdet for keramik udvides også. Hovedårsagen til det ingeniør- og tekniske samfunds bestræbelser på at udvikle og fremme keramiske skæreværktøjer er, at de i høj grad kan forbedre produktionseffektiviteten; dette bestemmes også af den globale udtømning af wolframressourcer, hovedkomponenten i høj-stål og cementeret carbid.
I begyndelsen af 1980'erne blev det anslået, at verdens beviste wolframressourcer kun ville holde i 50 år. Wolfram er verdens knappe ressource, men alligevel er dets forbrug i skærende værktøjsmaterialer betydeligt, hvilket fører til en kontinuerlig stigning i priserne på wolframmalm, som er steget mange gange i løbet af årtier. Dette har til en vis grad også fremmet forskning og fremme af keramiske skæreværktøjer, hvilket har resulteret i bemærkelsesværdige resultater inden for forskning og udvikling af keramiske skæreværktøjsmaterialer. Materialer, der bruges til keramiske skæreværktøjer, har dannet aluminiumoxidkeramik, alumina-metalkeramik, alumina-carbidkeramik, alumina-karbidmetalkeramik, alumina-nitridmetalkeramik og de seneste veludviklede keramiske skæreværktøjer.